bryllupskager

KEKI

Eddible art

Jeres drømme-bryllupskage

.Tillykke med at I skal giftes. Jeg håber at nedenstående liste af spørgsmål kan hjælpe jer lidt på vej, før vi tager et møde, og I vælger præcis hvordan jeres bryllupskage skal ser ud og smage.

Som udgangspunkt koster bryllupskage ca. 50 kr pr. kuvert, men prisen kan blive dyrere, afhængig af hvad I vælger som overtræk, fyld og pynt.

 

Spørgsmål 1: Hvor mange mennesker skal have et stykke af jeres bryllupskage?

Servers kagen ved receptionen, eller efter middagen? Gæster spiser væsentlig større kagestykker ved en reception, end efter en hel middag. Beregn derfor ca. 25 % ekstra hvis kagen serveres ved receptionen.

 

Spørgsmål 2: Skal det være en stablet kage eller skal kagen serveres på kagestativ?

Det her er helt jeres valg. I skal dog være opmærksom på, at en stablet kage, sætter begrænsninger for hvilke fyld, der kan være i kagen. En stablet kages nederes lag, er nød til at være stabile nok, til at kunne bære de øverste lag, og frugtfromager og andre lette cremer er derfor ikke en mulighed i stablet kager. Det er til gengæld alle former for chokolade- og smør-cremer.

 

Spørgsmål 3: Hvilke slags overtræk skal kagen have?

Der er 3 slags overtræk. Sugarpaste, buttercreme og chokolade.

Sugarpaste er det mest almindelige valg. Sugarpaste giver en fantastisk skinnende overflade, og kagen kan få meget rene og skarpe kanter. Sugarpaste smager af sukker, og er derfor meget smagsneutral. Sugarpaste kan ikke lide vand, så kagen skal opbevares tørt og køligt indtil servering.

 

Buttercream har ikke den samme flade og skindende overflade som sugarpaste, men buttercream giver en blød og lækker kage, som er nem at skære i. Buttercream smager i sig selv af…. Ja smørcreme, men kan tilsættes smag, som vanilje, mandel, rom osv. Buttercream kan ikke lide varme, så men mindre man kan have kagen på køl helt indtil den serveres, egner det sig ikke til et juli-bryllup.

 

Chokoladeovertræk giver ligesom sugarpaste et flot perlemorsskin til kager. Chokoladeovertræk kan dog ikke lægges glat på kager på samme måde som sugarpaste, og er betydeligt dyrere. Men Chokoladeovertræk har den fordel, at det kan tåle fugt og til en vis grad varme.

 

Spørgsmål 4 Hvilke fyld skal kagen have?

 

Meget almindelige valg er chokoladecreme, saltkaramelchokoladecreme, tobleronecreme, smørcreme m. vanilje, kaffecreme, karamelcreme, men I kan stort set selv vælge, hvad I har lyst til. Jeg laver dog ikke kager, med frisk frugt i fyldet. På kagen er en helt anden sag, her kan I få al den frugt I gerne vil have.

 

Spørgsmål 5 Hvilke pynt vil I gerne have på kagen?

 

Her er der næsten frit slag. Kom gerne med et billedet af hvad I kunne tænke jer. Der er over 1.000.000 billeder af bryllupskager på nettet, så der skulle nok være noget i jeres stil.

 

 

 

 

Bryllupskage

Ud over bryllupskjolen, er der vist ikke noget mere ikonisk symbol på brylluppet end bryllupskagen.